Parringstidspunkt og progesteronmåling

Parringstidspunkt og progesteronmåling:

Fastsættelse af det rigtige parringstidspunkt kan være en god hjælp til:

• Avlere, der vil optimere drægtighedsprocent og kuldstørrelse
• Tæven, der før er gået tom
• Tilfælde, hvor avler skal køre langt for at få sin tæve parret
• Før inseminering

Man mener at mindst 50% af tilfælde med udeblevet drægtighed skyldes forkert eller manglende fastsættelse af ægløsnings- og parringstidspunkt. Derfor kan fastsættelse af parringstidspunktet med måling af progesteron være godt givet ud. Hos Ribeegnens Dyrlæger har vi mange års erfaring med reproduktionsarbejde, og vi har et godt samarbejde med avlere af mange forskellige hunderacer. Vi har en maskine til måling af progesteron i vores laboratorie og tilbyder derfor hurtig og præcis progesteronmåling. Vi har et svar ca. en time efter tæven er undersøgt.

Ved fastsættelse af løbetid, tages der et skede-skrab, hvor cellepopulationen i skeden undersøges. Samtidig udtages en blodprøve til en progesteronmåling. Her bestemmes blodets indhold af hormonet progesteron, hvis koncentration i blodet stiger lige omkring ægløsning og parringstidspunkt.

I nogle tilfælde kan fastsættelse af parringstidspunktet også inkludere en kikkertundersøgelse af skeden, hvor slimhinden får et helt karakteristisk udseende, når tæven er parringsklar.

Det kan være nødvendigt at gentage progesterontesten afhængig af resultatet.

Inseminering:

Inseminering kan foretages med enten frisk eller kølet sæd.

Ved inseminering med frisk sæd tappes hanhunden umiddelbart inden inseminering. Sæden undersøges for sædcellernes vitalitet inden selve insemineringen.

Tæven insemineres ved at sæden deponeres i skeden med et specielt rør lige ved indgangen til livmoderhalsen. Når sæden er blevet deponeret, bliver tæven stimuleret et stykke tid efterfølgende, så de mekanismer i hundens skede og livmoder, der fremmer transporten af sæd, aktiveres.

Typisk insemineres en tæve 2 gange med 1-2 døgns mellemrum.  

Drægtighedsscanning og røntgenbillede før fødsel:

Vi tilbyder drægtigheds scanning fra ca. dag 20, men de bedste billeder, med tydelige fostre med hjerteslag, får vi fra dag 25. Vi kan få en idé om det er et stort eller lille kuld, men en præcisering af antal er vanskelig ved denne metode. Fra dag 33 kan vi benytte kraniemålinger til at sætte datoen for forventet fødsel.

Der er altid en usikkerhed på nogle dage for befrugtningstidspunktet i forhold til parringstidspunktet. Ved naturlig parring kan denne usikkerhed strække sig helt op til en uge. Derfor tilbyder vi altid en ekstra scanning ugen efter ved negativt drægtighedsresultat.

Når fødselstidspunktet nærmer sig (dag 45-63), kan man tage et røntgenbillede af tæven, for at fastsætte antallet af hvalpe. Jo tættere på den sidste uge før fødsel, jo tydeligere fremstår hvalpenes knogler på røntgenbilledet, og jo bedre kan man vurdere, hvor mange hvalpe der kommer. Dette giver en sikkerhed for ejeren for, hvornår fødslen er helt overstået, og at tæven ikke blot er gået i stå midt i fødslen.

Abort:

Ved uønskede parringer kan man afbryde drægtigheden medicinsk. Er man sikker på, at tæven er blevet parret, anbefaler Ribeegnens Dyrlæger, at man venter 8-10 dage inden behandling. Dette sikrer, at tæven ikke længere er i løbetid. Er man i tvivl om en parring har fundet sted, kan man vente ca. 25 dage og få drægtigheden bekræftet ved en ultralydsscanning, og derefter give abortbehandlingen. Selve abortbehandlingen foregår ved, at tæven får en hormoninjektion med ca. 24 timers mellemrum.

Der kan forekomme ømhed omkring injektionsstedet.

Tidligt i drægtigheden vil man ikke opdage aborten, tæven vil sjældent have flåd fra skeden, men vil blot optage de tidlige fostre.

Ved abortbehandling senere i drægtigheden, kan der efter dag 20 ses en fysisk abort med flåd fra skeden, og ved meget store fostre vil disse, fødes.

I sjældne tilfælde kan man risikere, at abortsprøjten kun virker delvist og for at udelukke dette, anbefales altid en kontrolscanning ca. 3 uger efter aborten.