Dyrlæge Jens Beyer og dyrlæge Christina Morbech, var den 20/03-2011 ude og tilse en grøn marekat i Lintrup Zoo.
Marekatten havde under indfangning skadet sig selv i mundhulen, og dyrlægerne var derfor nødt til at bedøve marekatten med bedøvelsespile for at kunne undersøge skaderne.
Marekatte er meget aggressive, og da denne skulle indfanges for at blive lukket ud, bed den sig fast i jernbøjlen i nettet og prøvede at bide sig fri.
Da Jens og Christina havde fået bedøvet marekatten, viste det sig ved nærmere undersøgelse af mundhulen, at denne havde brækket begge hjørnetænder i over- og undermund, og at den også havde brækket et stykke af kæben i både over- og undermund.
Jens fjernede resterne af tænder og brækket knogle, og suturerede derefter marekattens kæbe.